Lovgivning

Slidbane

Et korrekt dækmønster er en meget vigtig faktor, når man taler trafiksikkerhed, for slidbanen er bilens eneste kontakt med vejen. Derfor er det ikke nok at have en bil hvor bremser, styretøj, støddæmpere o.s.v. virker perfekt, hvis dækmønsteret nedslidt. Iflg. loven skal dine dæk have mindst 1,6 mm dækmønster - men vi anbefaler, at du udskifter vinterdæk, når der er mindre 3 mm mønster tilbage. I udlandet er der andre, ofte skrappere regler/krav om dækmønster, så skal du på bilferie i udlandet skal du huske at tjekke op på de udenlandske regler.

 

EU-mærkning af dæk - dæklabel

Dæk, der skal sælges inden for EU, skal være mærket med EU's sikkerheds- og miljømærke. Dette er ikke præget ind i dækket, men vil fremgå af en påklistret label og i markedsføringsmateriale. Den nye mærkning af dæk omhandler,3 til tre kriterier:

  • Energieffektivitet. Bedømmes ved at måle dækkets rullemodstand. Skala A til G
  • Opbremsning på vådt underlag. Hvert skalatrin svarer til en øget bremselængde på op til seks meter, når der bremses ned fra 80 km/t. Skala A til G
  • Støjniveau. Måles uden for bilen og opgives i dB. Symbolet er lydbølger.

 

 

Rotation

På dæk med særlige profiler er der på dæksiden indpræget 'Rotation' , 'Drehrichtung' eller 'Direction' sammen med en pil, som angiver den påbudte rulleretning for dækket. Ved montering skal denne anvisning følges.

 

Slitageindikator (Treadwear Indicator)

På dæksiden ses flere steder forkortelsen 'TWI', som er en indikator for, hvor langt slitagen er skredet frem. Når mærkerne ikke mere er synlige, er dækket så nedslidt, at lovkravet om den mindste profildybde på 1,6 mm ikke længere er opfyldt, og det er på tide, at få dækket skiftet. Forsøg har desuden vist, at dæk med en profildybde under 3mm allerede mister vejgrebet, især på våd vejbane.